Hvad er Riesling? Mange gode oplevelser forude!

Riesling er en af de mest berømte druesorter inden for vinverdenen! Tyskland er hovedlandet, og med 20% af det beplantede areal af vinstokke dedikeret til Riesling er det også den mest udbredte drue.
Hvad er Riesling?

Tysklands stolthed

Hvad er Riesling? En typisk tysk Riesling vin er kendetegnet ved sin forfriskende syre, intens frugtsmag og en subtil mineralsk karakter. Aromaerne spænder fra citron, lime og grønne æbler til honning, fersken og abrikos. Den kan også have subtile noter af petroleum, som ofte udvikler sig med aldring.

Hvis du bedst husker Riesling som det her lidt søde stads fra discount-supermarkedet i flotte “Riesling Liebfraumilch” papkartoner til en skarp pris på 29,95 – så fortjener du og druen et nyt forsøg!

I Tyskland spiller Riesling en central rolle i vinverdenen og nyder anerkendelse for sin kvalitet og mangfoldighed. De bedste tyske Riesling-vine er kendt for deres balance, finesse og terroirudtryk. De er værd at udforske for enhver vinelsker, der ønsker at dykke ned i den spændende verden af tysk vin.

Pinot Noir eller Spätlese er en drue, som dyrkes der hvor Riesling også dyrkes

Riesling fra Rheingau

Riesling er Tysklands stolthed

Riesling er ofte betragtet som Tysklands stolthed og national skat inden for vinproduktion. Dette er en ædel druesort, der trives godt i Tysklands kølige klima og forskelligartede terroir. Den tyske Riesling er elsket for sin alsidighed, da den kan producere vine, der spænder fra knastørre til intensivt søde.

Druen har en lang historie, der især er tæt forbundet med Tyskland, men også i Alsace i Frankrig, samt i Østrig har man en lang tradition med druen. I dele af USA, Australien, New Zealand, Canada og Sydafrika er Riesling også relativt udbredt, ligesom den vinder frem i mindre skala i Chile og Argentina.

Vores riesling-vine stammer fra den dygtige tyske producent Weingut Mohr. Mohr producerer sine vine i Rheingau langs Rhinens bredder.

Der er mange tyske vinregioner, der er kendt for deres Riesling-produktion, men de mest fremtrædende omfatter Mosel, Rheingau, Pfalz og Nahe. Disse regioner har forskellige mikroklimaer og jordbundsforhold, hvilket giver en fantastisk variation i smagen af Riesling-vinene.

Nogle tyske Riesling-vine kan aldre bemærkelsesværdigt godt og udvikle komplekse smagsprofiler over tid. De sødere stilarter har ofte et højt lagringspotentiale, mens de tørre vine også kan være lækre i deres ungdom.

Hvad er Riesling? Krone Riesling fra Mohr er en enkeltmarks Riesling på Michelin niveau.

Eiswein

Riesling på Michelin niveau!

Vores økologiske Riesling vine fra Weingut Mohr fås i både den klassiske linje og den mere eksklusive linje. Her dyrkes druerne på udvalgte enkeltmarker, og nogle af vinene har i en årrække været på kortet hos blandt andet Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus.

I toppen af sortimentet findes enkeltmarksvinene Lorcher Krone, Lorcher Bodental-Steinberg og Lorcher Schlossberg “34”, hvor sidstnævnte, som navnet antyder, er lavet på vinstokke fra 1934.

Lorcher Krone føres blandt andet på Michelinrestauranten Frederikshøj i Århus. Vinen er lavet på håndplukkede druer fra de stejle skråninger ned imod Rhinen, og druerne fermenterer naturligt på små egefade og ståltanke. Det er en gylden vin med aromaer og smag af gule tørrede frugter. Noter af kamille, honning og flint. Relativ lang eftersmag.

Fra Mohr’s klassiske linje fører vi to suveræne og meget populære Riesling varianter, nemlig en Trochen (tør) og en Spätlese (senhøstet, så altså med noget sødme). Og som en særlig ting har vi også Eiswein i shoppen, som er presset på Riesling-druerne, når de har fået deres første frost. Det giver en virkelig lækker, og meget sød vin til desserter og lign.

Foruden Riesling producerer Mohr også både rødvin og rosé på Pinot Noir, der kvalitetsmæssigt har fået et kæmpe løft i Tyskland de seneste årtier. Weissburgunder (Pinot Blanc) er også at finde i sortimentet.

Mohr producerer også et helt billigt sortiment, som vi dog har valgt ikke at føre.