Når vi er ude og lave vinsmagninger til virksomheder, i vinklubber og til festlige lejligheder, så hører vi rigtig mange opfattelser omkring pet nat. Vi har samlet dem sammen og prøver at aflive de mest sejlivede myter her!
Myte 1: Pet nat er altid sød
Falsk.
Mens nogle pet nats har en let sødme, er de fleste tørre eller halvtørre. Smagsprofilen afhænger af restsukkeret og druesorten, men pet nat spænder fra knastør til let frugtig. Pet nat gærer jo færdig i flasken, og det betyder, at gærcellerne spiser restsukkeret! Så der skulle ikke være meget sødme tilbage, når de er mætte!
Myte 2: Pet nat er en billigere version af champagne
Falsk.
Pet nat og champagne er to helt forskellige stilarter. Pet nat er mere uformel og naturlig, mens champagne er poleret og kompleks. De appellerer til forskellige præferencer og lejligheder. Læs mere om hvad pet nat er her.
Og er du interesseret i champagne, så se vores udvalgt af innovative naturlige champagner her.
Myte 3: Pet nat er kun for hipstere
Falsk.
Selvom pet nat er blevet populært i moderne vinbarer, er det en vintype, der appellerer til alle, der sætter pris på autentiske smagsoplevelser. Det er en produktionsmetode, som stammer helt tilbage fra tidernes morgen – men den kan selvfølgelig godt udfordre lidt!
Myte 4: Pet nat kan ikke lagres
Delvist sandt.
De fleste pet nats er beregnet til at blive drukket unge, men nogle flasker med høj syre og struktur kan udvikle sig positivt med et par års lagring. Det afhænger af producentens stil og vinens sammensætning.
Myte 5: Pet nat er altid uklar
Delvist sandt.
Mange pet nats er ufiltrerede og har bundfald, hvilket giver dem deres rustikke udseende. Men der findes også klare versioner, afhængigt af producentens præferencer. Husk altid at vende pet nat forsigtigt, så bundfaldet fordeles inden du åbner flasker. Forsigtigt altså, ikke ligesom du ryster din Mathilde jordbærmilkshake!
Myte 6: Pet nat passer ikke til mad
Falsk.
Pet nat er faktisk en af de mest alsidige mousserende vine til mad. Dens friske og frugtige karakter gør den perfekt til lette retter som sushi, skaldyr og salater.
Myte 7: Alle pet nats smager ens
Falsk.
Pet nat er ekstremt alsidigt. Smagen afhænger af druesorten, regionen og fremstillingsmetoden. Fra friske og citrusagtige til fyldige og frugtige pet nats er der stor variation. Du kan få hvide pet nats, rosé pet nats og orangevin pet nat. Pet nat er blot en gæringsmetode, så alle vintyper fås som pet nat.
Myte 8: Pet nat skal altid dekanteres
Falsk.
Pet nat kræver aldrig dekantering! Flasken har ofte meget bundfald, og det skal du altid sørge for at starte med at vende rundt i flasken. Det er her, at alt det gode sidder. Hvis det er store stykker, så kan du vælge at hælde langsomt eller lade flasken stå oprejst før servering.
Myte 9: Pet nat er kun en trend
Falsk.
Selvom pet nat er blevet populært de seneste år, er det en gammel vintype med rødder i 1500-tallets Frankrig. Dens autentiske stil gør den tidløs. Det var sådan, at man altid har lavet vin.
Myte 10: Pet nat er svær at åbne
Delvist sandt.
Pet nat kræver forsigtighed ved åbning, da flasken kan have højt tryk. Men med den rette teknik – køl flasken ned og åbn langsomt – er det nemt at håndtere. Vi har dog været ude for, at en pet nat ved åbningen sprøjtede ud over det hele og næsten hele flasken var tom. Det kan ske, hvis producenten ikke er dygtig nok – og får proppet vinen for tidligt. Så er der for meget restsukker tilbage, som gærcellerne spiser. Når de gør det, så producerer de kulsyre, som giver bobler. Er der for meget restsukker, så kommer der for mange bobler, og så drøner vinen ud af flasken, når du åbner…
Afsluttende tanker
Pet nat er omgivet af mange myter, men sandheden er, at det er en alsidig og autentisk mousserende vin med noget for enhver smag.
Ved at forstå fakta bag myterne kan du bedre værdsætte, hvad der gør pet nat så speciel.
Er du klar til at prøve pet nat?
Klar til at prøve pet nat og opleve dens unikke karakter? Udforsk vores udvalg nedenfor! Eller prøv vores pet nat smagekasse!