Sådan vælger du den rigtige naturvin uden at gå på kompromis med kvaliteten!
Er du ny til naturvin, så læs også mere om, hvad naturvin er, her.
Fejl 1: At tro, at naturvin altid smager funky
En af de største misforståelser om naturvin er, at det altid smager funky eller “off.” Selvom nogle naturvine har gærede eller oxidative noter, findes der også mange vine med rene og elegante smagsprofiler.
Det handler rigtig meget om, hvorvidt producenten er dygtig nok! Fordi der anvendes få eller ingen sulfitter, som slår gærcellerne ihjel, så kan det godt stikke lidt af. Hvis altså producenten ikke er dygtig nok.
Tip: Start med en let og frisk vin, som en pet nat eller en naturligt produceret Riesling, hvis du er ny til naturvin. Eller kontakt os, hvis du vil være helt sikker.
Se vores udvalg af friske naturvine her
Fejl 2: At vælge ud fra prisen alene
Det kan være fristende at købe den billigste eller dyreste flaske. Men pris er ikke altid en indikator for kvalitet og smagsprofil. Nogle foretrækker naturvine, der har tydelige naturlige noter. Andre foretrækker det mere clean. Du kan få begge dele – og alt i mellem – indenfor naturvin.
Tip: Undersøg producenten og regionen, inden du køber. Naturvine fra Rheingau, Rhône eller Emilia-Romagna tilbyder ofte god værdi for pengene.
Fejl 3: At vælge ud fra druen eller området alene – og overse producentens filosofi
Ikke alle naturvine er skabt på samme måde. Der er ingen certificering, som alle er enige om. Nogle producenter følger de mere strenge naturvinsprincipper – hvor ingen sulfitter er tilladt, mens andre bruger mere gængse metoder for produktion af naturvin. Her er det ofte tilladt at tilsætte op til 30 mg/L, hvilket er meget lidt.
Det kan påvirke vinens stil og smag.
Samtidig er producentens filosofi helt afgørende for stilen. De samme druer kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Forestil dig rød maling. Picasso og Monét får helt forskellige ting ud af samme farve. Der er SÅ mange ting, som spiller ind i vinproduktionen! Den enkelte vinmager har ofte sin helt egen stil. Dét skal du være opmærksom på.
Tip: Læs om producenten og deres filosofi. Start med en smagekasse, hvor vi blander forskellige producenter. Er der én stil, som du kan lide, så forfølg producentens andre vine. Se smagekasserne her.
Fejl 4: At ignorere madparring
Naturvin kan være fantastisk på egen hånd, men den kommer også til sin ret, når den matches med mad. Hvis du køber naturvin uden at overveje, hvad du skal spise til, kan det føre til en mindre harmonisk oplevelse – hvis du vælger vine, som ikke er glade for at stå alene.
Tip:
- Rød naturvin: God til grillet kød eller svampe.
- Hvid naturvin: Perfekt til fisk og skaldyr.
- Orangevin: Velegnet til krydret mad og oste.
Fejl 5: At springe over de mindre kendte regioner
Mange forbinder naturvin med klassiske regioner som Loire eller Jura, men der findes fantastiske naturvine fra mindre kendte regioner som Apulien, Emilia-Romagna og Rheingau. Også i klassiske Bordeaux er der en stor skare af dygtige naturvin producenter på vej op!
Tip: Udforsk naturvine fra mindre kendte regioner. Disse vine kan ofte tilbyde spændende smagsoplevelser til en lavere pris.
Se vores udvalg af naturvine fra Apulien, Emilia-Romagna og Bordeaux her.
Afsluttende tanker
Naturvin kan være en fantastisk oplevelse, hvis du vælger rigtigt!
Ved at undgå disse fejl kan du få mest muligt ud af dine køb og nyde vinens autentiske smag og historie.
Udforsk vores nøje udvalgte naturvine og find din næste favorit på Biowine.dk!
Kig på vores smagekasser nedenfor og start måske blot med en weekendpakke på tre stk! Se dem her!
Har du spørgsmål, så kontakt os! Vi elsker at hjælpe dig på vej, og vi har smagt alle vores vine! Også mere end én gang…