Petit Manseng og Gros Manseng – Druer med store personligheder!
Når det kommer til hvidvine med både personlighed og alsidighed, er Petit Manseng og Gros Manseng to druesorter, der skiller sig ud!
De stammer fra vinområdet Jurançon i Sydvestfrankrig, ved foden af Pyrenæerne – vi er altså helt nede i det sydligste Frankrig, tæt på grænsen til Spanien.
Petit Manseng og Gros Manseng har været dyrket i århundreder – men de forbliver relativt ukendte sammenlignet med fx Chardonnay eller Sauvignon Blanc.
Lad os dykke ned i, hvad der gør dem så specielle.

En familie med forskel!
Petit Manseng og Gros Manseng tilhører samme druefamilie og er nært beslægtede, men de har forskellige egenskaber både i marken og i vinen.
Petit Manseng anses for at være den finere af de to. Den har små, tykskallede druer, som modner sent og giver lavt udbytte – hvilket betyder høj koncentration af både smag og sukker.
Gros Manseng, som navnet antyder, har større druer og giver højere udbytte. Den bruges typisk til tørre vine og bidrager med mere volumen og friskhed.
.

Smagsnoter og stil
Petit Manseng er kendt for sin power og elegance! Den byder på intense aromaer og høje naturlige syre, hvilket gør den ideel både til søde og tørre vine.
Du vil måske kunne smage :
Søde vine: Kandiseret ananas, tørret abrikos, honning, appelsinskal, eksotisk frugt og et strejf af krydderi.
Tørre vine: Grapefrugt, lime, moden pære, bivoks og mineralsk kant.
Takket være den høje syre får vinene en frisk og vibrerende balance, selv når sukkerindholdet er højt.
På grund af druernes tykke skind og høje naturlige syre er den ideel til sen høst eller passerillage (udtørring på vinstokken), hvilket giver søde vine med stor dybde og friskhed.
Gros Manseng er typisk brugt til tørre vine og har en mere umiddelbar frugtighed og friskhed.
Den har en livlig syre, samt en sprød, nærmest salt finish.
Du finder noter af:
Citrus (særligt citron og grapefrugt)
Grønne æbler
Urter og let krydrede nuancer
Nogle gange en lidt salt eller mineralsk afslutning

Narcisse: En helt fantastisk hvidvin!
Vi har blot én enkelt flaske på Petit Manseng og Gros Manseng – nemlig Narcisse fra La Micro Winerie i Bordeaux.
Her skaber den unge winemaker Maxime helt fantastiske vine. Han ejer desværre hverken marker eller slot, så han kan købe præcis de druer, som han oplever er spændende.
Det har han gjort med hvidvinen Narcisse, som er et blend af 35% Petit Manseng og 65% Gros Manseng. Ydermere har den lagret 8 måneder på egetræsfade!
Den starter med let sødme og ultra aromatiske noter, nærmest eksotiske. Og slutter af med en vild kompleksitet og nærmest saltholdige noter.
Den er HELT fantastisk!
På grund af druernes restsødme er det en vin, der bare kan ligge og udvikle sig i årevis.
Vi anbefaler at du nyder den alene!
Vil du have mad til, så skal det være noget, som kan spille op med de nærmest parfumerede noter og den lette sødme:
Modne oste som lagret comté og blåskimmel – Narcisse’s sødme og syre kan skabe en flot kontrast.
Indiske eller sydøstasiatiske retter med krydderi og sødme – fx karry med kokosmælk eller and med mango.

Prøv den!
Du kan finde Narcisse lige her – se nedenfor. Vi fik alene 60 flasker hjem i 2022, og i 2023 fejlede høsten. Nu har vi fået et lille parti af den nye årgang 2024!