Le Mignon 2019

kr. 175,00

På lager

– Bland 6 vine og spar automatisk 15%
– Fragt DKK 29,- på ordrer over 599,-
– Hurtig levering
– Trustpilot: 4,8/5

Le Mignon 2019 – Naturvin fra Les Hauts de Riquets i Duras i Sydfrankrig på biodynamiske druer.

Selvom Le Mignon kan oversættes ”den søde” er der ikke noget sødt over vinen. Den er på 80% Merlot (håndplukkede) og 20% Cabernet Franc fra 30-35 år gamle vinstokke ligesom den lidt tungere La Muguette fra samme producent. Men modsat denne sker der her ingen lagring på egefade ligesom kontakten med skallerne minimeres for at skabe en mere tanin-fattig vin.

Derfor er det også en noget lettere og frugtig vin – god til at nyde også uden mad.

Serveres ved 15-17 grader til lettere kød- eller vegetarretter.

Der er kun tilsat 20 mg sulfitter – og det er meget lidt – så den kategoriseres som naturvin i Frankrig, hvor grænsen er på 30 mg.

Vinen er certificeret såvel biodynamisk som økologisk.

Ivan producerer sine vine med så lidt indblanding som muligt, og dette er en herlig naturvin!

Facts om vinen:
Smagsnoter:
Let og frugtig!

Land:

Frankrig

Certificering:

Økologisk og Biodynamisk

Producent:

Les Hauts de Riquets

Sulfitter:

20 mg/L

Lagring:

Ståltank

Drue:

80% Merlot
20% Cabernet Franc

Mere fra samme producent:

Hvem producerer Le Mignon 2019?

Les Hauts de Riquets er beliggende for foden af Duras, en lille by med egen borg og marked en times kørsel fra Bordeaux. Vi besøgte Ivan i sommeren 2020 og oplevede hans kærlighed til jorden og omtanke for bæredygtig produktion. Dyrkningen er biodynamisk og Ivan i gang med at opbygge et økosystem, så de har bl.a. anskaffet sortfodssvin og går meget op i, at producere deres egen kompost og næring til vinrankerne.
På sigt er tanken at have et lille lukket økosystem. Sortimentet består af 5-6 vine, der produceres i små mængder. Haut de Riquets er i gang med en forvandling fra traditionel produktion til biodynamisk og lægger også energi i at formidle vinens historie gennem de nydesignede etiketter.

God jordenergi!
Ivan forsøger sig med nye idéer, når der produceres vin. Druerne består af den klassiske Merlot, og også druerne Malbec og Cabernet Franc har fundet vej til markerne, ligesom der produceres på Sauvignon Blanc og den sjældnere Chenin. Biodynamisk vin adskiller sig fra økologisk vin ved at antallet af tilsætningsstoffer er færre, og dyrkningen følger månens kalender. F.eks. har Ivan gravet deres amfora ned et sted i bakkerne, hvor der er speciel god jordenergi.
Hos Biowine tror vi på, at omhyggelig omtanke, passion og dedikation er vejen til god vin. Om det så lige bliver hjulpet på vej af god jordenergi må henstå i det uvisse – vinene er fantastiske og ganske unikke til prisen, så derfor kan du finde dem i shoppen!