Les Oubliés 2020

kr. 199,00

På lager

Les Oubliés – Naturvin fra L’île Rouge i Bordeaux, Frankrig.

Produceret i hånden på den eksklusive drue Castets samt Mancin.

Mancin og Castets er druer, som oprindelig fandtes i Bordeaux. En række mindre producenter er begyndt at dyrke den igen – den giver en smuk og velbalanceret vin med god syre.

Les Oubliés er en naturvin produceret uden tilsætning af sulfitter og andre hjælpemidler.

Les Oubliés er lagret på egetræsfade i de kalkfyldte grotter på Bordeaux egnen. Druerne er høstet i hånden og aftappet ved hjælp af almindelig tyngdekraft for at sikre en så ren proces som muligt, dvs. uden anvendelse af f.eks. pumpe.

Rødvinen har en smuk struktur, og let og balanceret smag.

Den er ufiltreret og der er ikke anvendt klaringsmidler i produktionen.

Vinen er mærket med det nye franske naturvinsmærke “Vin Méthode Nature” der bl.a. sikrer håndplukkede og økologisk certificerede druer, ingen eller minimal tilsætning af sulfitter, ligesom der ikke må manipuleres med vinen med f.eks. filtrerering eller omvendt osmose. Altså får du en vin med mindst mulig indblanding.

Facts om vinen:
Smagsnoter:
Sjældne druer

Land:

Frankrig

Certificering:

Naturvin – Vin Méthode Nature

Producent:

L’île Rouge

Sulfitter:

Ingen tilsatte sulfitter

Lagring:

Egetræ

Drue:

95% Castets og 5% Mancin

Mere fra samme producent:

Hvem producerer Les Oubliés 2020?

L’ile Rouge er en helt fantastisk producent af naturvine. Vi er lidt øst for Bordeaux og besøgte Antonin i sommeren 2020.
Han har de seneste år opdyrket et par små marker med druerne Merlot og den sjældnere Castets. Dyrkningen er økologisk og alt foregår i hånden.
På sigt ønsker Antonin at anskaffe sig en hest – men aldrig en traktor.
Det er en sjældent udbudt vin, som vi har fået mulighed for at tage hjem – og der er tale om engangspartier, da L’ile Rouge er en meget lille producent. Hans naturvine er helt fantastiske og anbefales af de førende vinbutikker i Bordeaux.
Vinen opbevares efter tapning i en kalkstensgrotte, hvor temperaturen er konstant omkring d. 16 grader. Grotten blev udhulet under bygningen af Bordeaux, hvor byen havde brug for kalksten fra de omkringliggende bakker. Vi har besøgt grotten, som ligger lige ud til en lille skovsø med egen badebro og bådhus. Det fås ikke smukkere.

Meget begrænset produktion
Produktionen af vindruerne foregår økologisk og i tapningen er alt omhyggeligt planlagt. F.eks. anvendes ikke pumper til at få vinen fra tanke til tønder, da der i pumpen kan være mikropartikler, som kan give bismag og grobund for bakterievækst, som man normalt kan slå ihjel med sulfitter.
Antonin har indtil videre produceret Grand Terre, som er husets absolutte topvin, samt den lettere Petit Terre – som er skøn afkølet. Desuden har han opdyrket den sjældne drue Castets, som indgår i rødvinene Confluence og Rescapés. I sine tidlige dage smagte naturvin af rød saft iblandet en klump gær fra De Danske Spritfabrikker – når du smager vinene fra L’ile Rouge, så vil du opleve, at naturvin har nået nye fantastiske højder! Som sagt: Det er en meget lille producent, og der kommer ikke mere, så bestil hurtigt.

Vær sikker på levering inden

PÅSKE

Hvis du bestiller senest mandag d. 25. marts kl. 18.00.

I perioden 26. marts til og med 1. april holder vi ferielukket. Du er meget velkommen til at bestille i den tidsperiode, og så sender vi tirsdag d. 2. april.

God påske!

Aldersbekræftelse

Vi sælger alkohol, så du skal være minimum 18 år gammel for at handle på webshoppen. Er du over 18 år?