Lorcher Schloosberg Riesling Eiswein 2018 – Økologisk dessertvin fra Mohr
Nektar på flaske!
Eiswein er en meget karakteristisk dessertvin der primært produceres i Tyskland, Østrig og Canada. Det særlige er, at de meget modne og sødmefyldte rieslingdruer får lov til at blive hængende på vinstokkene helt ind i vinteren.
Her håber man så på, at temperaturen falder ned til minus 7-8 grader, hvor de frosne druer plukkes og presses med det samme inden de tør op. Det er primært vandet i druerne der er frosset til is, mens den søde saft kan presses ud af druerne. Det giver en most med et højt sukker- og syreindhold.
Udbyttet er relativt lavt og produktionen er arbejdskrævende ligesom det ikke er alle år det lykkes at producere Eiswine – derfor er prisen også høj for disse dråber, men det er det hele værd.
Serveres velafkølet ved 6-8 grader. Perfekt til søde desserter der måske også er syreholdige fra f.eks. rabarber eller æbler.
DKK 295,00
Spar 10% ved køb af 6 flasker
Bland som du vil
Fragt fra DKK 29,-
Gratis pick up i København
På lager