L. Schlossberg Eiswein

kr. 269,00

På lager

– Bland 6 vine og spar automatisk 15%
– Fragt DKK 29,- på ordrer over 599,-
– Hurtig levering
– Trustpilot: 4,8/5

Mohr Eiswein – Lorcher Schloosberg Riesling Eiswein 2018 – Økologisk dessertvin fra Mohr

Nektar på flaske!

Eiswein er en meget karakteristisk dessertvin der primært produceres i Tyskland, Østrig og Canada. Det særlige er, at de meget modne og sødmefyldte rieslingdruer får lov til at blive hængende på vinstokkene helt ind i vinteren.

Her håber man så på, at temperaturen falder ned til minus 7-8 grader, hvor de frosne druer plukkes og presses med det samme inden de tør op. Det er primært vandet i druerne der er frosset til is, mens den søde saft kan presses ud af druerne. Det giver en most med et højt sukker- og syreindhold.

Udbyttet er relativt lavt og produktionen er arbejdskrævende ligesom det ikke er alle år det lykkes at producere Eiswine – derfor er prisen også høj for disse dråber, men det er det hele værd.

Mohr Eiswein serveres velafkølet ved 6-8 grader. Perfekt til søde desserter der måske også er syreholdige fra f.eks. rabarber eller æbler.

Facts om vinen:
Smagsnoter:
Sød og lækker is-vin

Land:

Tyskland

Certificering:

Økologisk

Producent:

Mohr

Sulfitter:

Lagring:

Ståltank

Drue:

Riesling

Mere fra samme producent:

Hvem producerer L. Schlossberg Eiswein?

Weingut Mohr har til huse i Rheingau, der af mange anses som værende en af de mest spændende vinregioner i Tyskland. Rheingau snoer sig omkring 30 km langs Rhinens bredder, og er karakteriseret ved stejle skråninger med skifer og kvartsholdige jordarter.
Området er i stærk konkurrence med Mosel om at producere de bedste Riesling-vine. Næsten 80% af arealet i Rheingau er beplantet med netop Riesling. Pinot Noir eller Spätburgunder, som druen hedder på tysk, optager ca. 11-12% af arealet. De resterende 8-9% er et mix af forskellige druer som Müller-Thurgau, Weissburgunder (Pinot Blanc), Dornfelder mv.

Fokus på økologi!
Weingut Mohr kan føres tilbage til 1875, og drives i dag af 4. generation – Jochen Neher og hans hustru Saynur. Hun er af tyrkisk afstamning, og det giver sig i høj grad til udtryk i det visuelle udtryk, ligesom parret driver et spisested med fokus på netop det orientalske køkken.
Mohr har siden 2014 været en del af ECOVIN, der er en sammenslutning af 245 tyske økologiske og biodynamiske vinproducenter. De seneste år har man udvidet produktion, og har overtaget en række marker i området der tidligere har været dyrket konventionelt, men hvor man nu er i gang med omlægning til økologisk produktion.