Hvor kommer de grimme etiketter fra?
Hvordan vælger jeg den bedste naturvin? Etiket eller indhold? For at forstå, hvor de grimme etiketter kommer fra, skal vi kigge på de mennesker, som producerer vinene. Hos mange af vores små producenter er håndværket og vingården gået i arv i generationer. Der er oparbejdet en lokal tilknytning til den vin, som de faste kunder har drukket i årevis. Når den nye generation gradvist tager over, så vil de ofte noget andet og noget mere. Men at ændre en tradition, som har virket i generationer – det er ikke nemt.
Lad os tage vores franske producent Lile Rouge som eksempel: Svingersønnen Antonin har overtaget et par marker og ham og svigerfar er ikke helt enige om, hvordan vin skal produceres. Svigerfar sværger til effektiv konventionel produktion, og ønsker ikke høsten ødelagt af skadedyr. Han startede med at dyrke markerne ved håndkraft og har oplevet de fantastiske effektivitetsforbedringer, der ligger i maskiner, sprøjtemidler og meget mere. Og udseendet på etiketten er uændret i generationer.
Antonin er gået helt i naturvinmodus. Sprøjter ikke. Bruger mekaniske processer og tilsætter ikke hjælpemidler. Bruger ikke maskiner i marken, men har dog købt en hest til at hjælpe sig. Og etiketterne, de er meget lidt klassiske. Antonins svigerfar har produceret vin i en livsalder og forstår ikke, hvorfor de nye vine skal se sådan ud.
Nørrebro vs. Rheingau!
Det kan også være et udtryk for, at producenterne virkelig mener, at deres etiketter er flotte – og så kan den københavnske opfattelse af, hvad der er fedt, godt clashe med producentens.
Lad os tage vores tyske vinhus Mohr, som eksempel. Se på billedet nedenfor. Den gotiske skriftfont og det specielle mønster har svære kår på Nørrebro. Der skal gerne være et billede af en Kong Fu fyr eller en ræv, og vinen skal hedde noget med KA-POW eller noget frækt og spændende!
Fokus går fra vin til etiket, og nogle vil mene, at selv de dårligste vine smager bare bedre, hvis de ser godt ud!
Faktum er, at Weingut Mohrs vine er at finde på Micheline-restauranter, og har vundet et hav af guldmedaljer for deres ihærdige indsats for at fremme dyrkningen af økologiske vine fra Rheingau området.
“Gammel vin på nye flasker”
Et andet eksempel er den fantastiske biodynamiske pet nat Vensame fra Santa Lucia. Den kommer i versionen til venstre, som har været solgt i årevis på det italienske marked.
Da de fik fat i markedet i New York ville importøren have et mere fancy udtryk. De gik i samarbejde med en lokal kunstner, der fremelskede etiketten med den spidsnæbbede pipfugl på.
Vi har haft begge vine i shoppen – og piphans sælger virkelig meget bedre end “Cæsars guldkrans”. Men indholdet er det samme.
Giv de grimme en chance!
Så tilbage til spørgsmålet: Hvordan vælger jeg den bedste naturvin? Vi giver dig mulighed for selv at vælge og anbefaler, at du vælger både vine med “grim etiket” og “lækker etiket” – og så glæder vi os til at høre, om du også kan lide de grimme?