Primitivo. Primitivo. Primitivo.
Fatalone producerer udelukkende økologiske Primitivo druer – det, som amerikanerne kalder Zinfandel. Det har familien gjort de sidste hundredevis af år. Primitivo. Kun Primitivo. Derfor er de blevet verdensmestre til det. Og de vinder guld på stribe. Fatalones Riserva fra 2021 fik 96 points – og vi fik en lille allokation.


Hård kalk giver de bedste vækstbetingelser!
Vinmarkerne er højt og luftigt beliggende – 365 m over havets overflade – men faktisk er det gammel havbund. Vi gik rundt i den hårde kalkbund – og når der skal plantes vinstokke, så sprænges kalken og knuses i små stykker. Det er en omstændig proces, men det giver helt specielt gode betingelser for Primitivo druerne.
Når kalken brydes, så dukker der fossiler op fra havdyr, som altså ligger i dybt i det, der nu er vinmarken. Vi så en masse fossiler, som dukkede op fra jordens indre under dyrkningen af markerne.


Alt er clean!
Pascale går op i alle detaljer i vinproduktionen, og produktionslokalet er helt rent. Der er temperaturstyring på alle beholdere, og UV belysning til at dræbe bakterier i kælderen. Det er et overraskende højt niveau for økologisk vinproduktion hos SÅ lille en producent.
Da vi gik rundt i kælderen lagde vi mærke til musikken. Pascale spiller nemlig musik for sin vin. Vi troede umiddelbart, at han var lidt til hokus pokus. Men Pascale har studeret fysik på universitetet – og musikkens lydbølger, de laver konstante og behagelige vuggende mikrobevægelser, som skaber mikrooxydering i tønderne. Og dermed bedre vin!
Pascale er certificeret økologisk, men går langt videre. Der bruges ikke kunstvanding, og han har installeret solceller på taget, så al energi kommer fra solen.

Primitivo fra Gioia del Colle – det er her det kommer fra!
I det XVIII århundrede introducerede benediktinermunke nye vinstokke i Apulien.
I Gioia del Colle fandt munkene de mest gunstige betingelser for vindyrkning.
PRIMATIVO , også kendt som U’PR’MATI’VE i deres lokale formsprog, er det oprindelige navn på Primitivo-druen i Gioia del Colle. Den blev udvalgt i slutningen af 1700-tallet af ypperstepræsten i Gioia del Colle, Don Francesco Filippo Indellicati, som kaldte den Primativo, på grund af dens tidlige modning, sammenlignet med de andre røde druer på landet i Gioia.
Primitivo var den første vin, der krydsede Atlanterhavet og nåede Californien, hvor den blev kendt som Zinfandel. Vineksperter som Garoglio, Bruni, Veronelli og Hugh Johnson roste kvaliteterne af denne drue.