Biodynamisk vin med respekt for jorden
Vi har besøgt Ivan flere gange på hans fantastiske landsted Les Hauts de Riquets i Duras, en time øst for Bordeaux. Ivan går meget op i biodynamisk produktion og placerer lerkrukkerne til lagring af vinen på det sted, hvor jordenergien er bedst.
Under en af vores smagninger var der en vin, som vi ikke var helt begejstrede for. Og Ivan var meget eksplicit: Det er fordi månen ikke står godt i dag til smagning af denne vin. Det vender vi tilbage til.
Ivan opbygger sit eget biodynamiske økosystem
Dyrkningen er biodynamisk og økologisk certificeret og Ivan i gang med at opbygge et økosystem, så de har bl.a. anskaffet sortfodssvin og går meget op i, at producere deres egen kompost og næring til vinrankerne. På sigt er tanken at have et lille lukket økosystem.
Sortimentet består af en række vine, der produceres i små mængder. Les Hauts de Riquets er i gang med en forvandling fra traditionel produktion til biodynamisk og lægger også energi i at formidle vinens historie gennem de nydesignede etiketter.
Fra klassisk til kreativ!
Sortimentet spænder bredt – fra den meget klassiske hvidvin Amourette og til den vilde eksotiske ufiltrerede Orchis, som er en fantastisk oplevelse, hvis man kan lide det mindre klassiske. Blandt de røde vine laver Ivan de lettere rødvine som Diablerie – skovtrolden – som har lagret på stålfade, samt den tungere La Mugette, som har lagret på eg.
Blandt de mere eksperimenterende vine er Dulce, som er en helt unik oplevelse – det er ufiltreret clouded hvidvin med lidt restsukker og tydelige noter af modne æbler og den kan nydes før og efter maden. Endelig producerer Ivan den lambrusco inspirerede vin Le Cacheniou, som er en usædvanlig let perlende rødvin.
Åh, og tilbage til vinen som ikke faldt i vores smag: Vi smagte på vinen igen på et senere besøg. Der stod månen lidt bedre, og vinen smagte fantastisk – så nu kan du finde den på shoppen! Den hedder Les Nenettes, og er lavet af Lea og hendes veninder – heraf navnet Nenettes, som betyder veninderne.
Se vinene fra Les Hauts de Riquets: