Naturvin er så rent som det kan blive – lavet på økologiske eller biodynamiske druer og produceret uden brug af sulfitter og hjælpestoffer.
Der findes ingen overordnede regler for denne type vin, og enhver kan i princippet betegne sin vin som naturvin. Som oftest er vinen lavet på økologiske eller biodynamiske (håndplukkede) druer, og der anvendes ikke tilsætningsstoffer – hverken kunstige eller naturlige ligesom brugen af sulfitter/svovl skal begrænses.
- Ingen kunstgødning
- Ingen pesticider
- Kobber og svovl tilladt
- Ingen hjælpestoffer i produktionen
- Ingen sulfitter i produktionen
For at råde bod på de manglende regler i “naturvinjunglen” er der opstået en række private sammenslutninger, hvor en række producenter laver fælles aftaler om, hvordan produktionen skal foregå. I Frankrig blev foreningen
Syndicat de défense des vins naturels stiftet i oktober 2019 og i foråret 2020 fik foreningen godkendt sine regler og principper hos de franske myndigheder, der står for kontrol af vinproduktion.
Naturvin har tidligere smagt lidt af rød saftevand tilsat gær – men niveauet er steget betragteligt de seneste år, og der venter dig nogle gode og meget rene vinoplevelser!
Vi har lige nu en masse dejlige naturvine på lager – du kan læse om vores anbefaling ovenfor, og finde dem, som du kan lide, på
shoppen .
Vi kan især anbefale vinene fra den meget lille men ambitiøse producent i Bordeaux:
Lile Rouge.